Mødet inden mudderbadet

For at få et godt samarbejde med og mellem forældrene er det vigtigt at børneholdets træner og holdleder mødes med dem inden sæsonen går i gang.
På samme måde er det også vigtigt at børnene samles for at snakke om hvad de ønsker af træningen; hvad der skal til før de synes det er godt og sjovt at spille fodbold, og hvad de kan gøre for få et godt samvær på holdet og undgå mobning.

De to møder kan foregå samme aften hvis der på holdet er mere end én træner eller en holdleder, for så kan børnene samles i ét rum og forældrene i et andet.
Men først skal der indkaldes til mødet. De børn der spillede i sidste sæson, skal have mindst to sedler om at der holdes møde. Den ene seddel er selvfølgelig til dem selv, og de andre sedler skal de give til kammerater, eksempelvis i skolen eller på fritidshjemmet.
Hvis et nyt hold skal opstå, kan sedlerne afleveres til skoler og fritidsklubber.

Leg for børn og voksne

Aftenen skal dog ikke kun være et møde, men også leg. En times fodboldleg og en time til møde, sådan lyder Knud Aage Nielsens forslag til et sæsonstartsmøde. Knud Aage Nielsen er mangeårig underviser i idræt både som instruktør på kurser, som træner i lokalforening, og som underviser på seminarium og universitet.
»Man skal begynde med fodboldlege fordi børn elsker at lege med og blive fanget af forældrene, og det skaber fælles oplevelser blandt forældre og børn,« siger Knud Aage Nielsen.

At lege sammen med børn og forældre har også en sidegevinst.
»Hvis man spiller parfodbold hvor et barn og en voksen skal holde hinanden i hånden mens de spiller fodbold, kan det for eksempel afsløre forældre der trækker barnet efter sig uden hensyntagen.«
Efter en time med leg er der møde for forældre og børn i hvert deres lokale.

Opgaver til forældrene

På forældremødet skal der findes folk til en masse forskellige opgaver. Dels fordi der er opgaver der skal løses (se eksempler på forældreopgaver i boks til venstre), men også fordi det er vigtigt at forældrene involverer sig i børnenes fodboldliv og ikke bare læsser dem af til træning og nyder en times frihed.
Forældrene skal være en del af holdet og skal føle et ansvar over for deres børn, fordi børnene har behov for at føle at det de interesserer sig for og bruger tid på, også interesserer forældrene.

Forældrene skal også involvere sig fordi et godt sammenhold blandt forældrene smitter af på børnenes samvær med hinanden.

Det har Jens Markussen fra Lindved ved Vejle erfaret.
»Forældrene på det hold jeg træner, har lavet en kageordning, så hver gang børnene spiller kamp, er der en der tager kage med. Det betyder at der kommer mange forældre til både ude- og hjemmekampe, og forældrene hygger sig. De kommer ikke kun for at se børnene spille, men også for at hygge sig på sidelinjen,« siger Jens Markussen.
»Ved at lave en kørselsordning og en kageordning, får man også de forældre med som jeg kalder 20-kroners forældrene; dem der bare afleverer barnet med en 20'er i hånden og nyder ikke at skulle tage sig mere af barnet.
For kørselsordningen tvinger dem ud til kampene, og når de oplever hvor hyggeligt det er, så kommer de igen,« siger Jens Markussen.

Ingen forældre til træning

Hver træner har sin egen stil. Nogle trænere ønsker at forældrene af og til skal komme og se på træningen fordi de skal se hvad der foregår.
Andre trænere ønsker ingen forældre til træning. Jens Markussen hører til den sidste slags.
»Forældrene har dårlig indflydelse på børnene mens de træner. Børnene skal have frihed til at lave fejl, og den frihed giver jeg dem, men det er ikke alle forældre der gør det,« siger Jens Markussen.

Til kamp gør Jens Markussen det også klart for spillerne at det er ham de skal høre på: »Det er mig der bestemmer og mig der råber. Hvad alle andre siger er lige meget.«
Disse ting er det vigtigt forældrene ved fra starten af sæsonen. De skal have at vide at de kun må heppe til kamp; ingen gode råd eller negative tilråb.
Når træneren har meldt det ud fra start, har forældrene mulighed for at sige: "Ja, den er vi med på", eller "nej, det synes vi ikke. Hvis det er på de vilkår, vil vi ikke være med her på holdet". Det sidste må man så affinde sig med.

Det kan være en god idé at finde en af forældrene som vil være ansvarlig for at holdets forældreregler, som for eksempel ikke at råbe negativt til kamp, bliver overholdt, for som træner har man nok at gøre med at holde styr på spillerne.

Vigtig samtale

Børnene skal vide at alt organisatorisk ikke er til diskussion; altså om bolden skal spilles kort, eller langt, eller om man skal stå i en eller to rækker.

Men indholdet, formen og opførslen over for hinanden er til diskussion – og især til samtale. Samtale giver spillerne mulighed for at være aktive i analyser og vurderinger, udvise ansvarlighed, få indflydelse på træningsarbejdet, få sat ord på deres skuffelse, glæde, behov og der kommer offentlighed om uløste konflikter.
Samtale skærper også evnen til at vurdere egen indsats.

»Nogen træner ud fra devisen at det er træneren der bestemmer alt, trænerens ord er lov og hvis ikke spillerne kan lide lugten i bageriet, må de smutte. Det skaber disciplin, men ingen selvdisciplin,« mener Knud Aage Nielsen.

God stemning

Samtalen er vigtig når man skal finde ud af hvordan man skaber en god stemning og undgår mobning på holdt.
Det er vigtigt med nogle fælles aftaler. Hvert barn kan for eksempel skrive tre ting der gør at det glæder sig til at komme til fodbold, tre gode ting ved at være på det pågældende hold, og tre gode måder at omgås hinanden.

Tre af forslagene skrives på en planche, og det aftales at disse tre ting skal overholdes. Træneren tager planchen med til træning med mellemrum, måske en gang om ugen, og gennemgår de tre ting enten før eller efter træningen: "Vi glæder os til at komme til træning fordi det er sjovt. Har det været sjovt at være til træning?". "Vi har aftalt at vi skal tale pænt til hinanden, har vi gjort det?".

Hvis der er problemer, afklarer træneren ved eksempelvis at spørge: "Hvorfor er det gået galt? Hvad vil de spillere som det er gået galt for, gøre fremover? Hvad skal vi gøre for at de tre punkter bliver overholdt?".

Undgå mobning

Hvis der skal være et godt samvær og en god stemning på holdet, skal der ikke foregå mobning. Mobning kan påvirke et menneske langt ind i voksenlivet, og derfor har man også som træner og holdleder et ansvar for at mobning ikke finder sted.

For at undgå mobning skal børnene have en bevidsthed om hvordan det føles at blive mobbet.
Derfor skal børnene først sætte kryds ud for nogle udsagn om hvordan de har det, og hvad de har lyst til, når de bliver mobbet. (Se foreslag på side 4.)
Derefter får spillerne udleveret et stykke papir, hvor de skal skrive forslag til hvordan de undgår mobning på holdet.

Træneren samler spillernes afkrydsning og forslag sammen og drøfter det med spillerne. I fællesskab beslutter de nogle spilleregler for at undgå mobning.
Aftenen slutter med fælles kaffe og kage. Og måske en klubsang!?